Opbevaringsmøbler
Opbevaring der skaber overblik og understøtter din stil. Drømmer du om et hjem, der både er pænt og praktisk? Med de rigtige opbevaringsløsninger fra ILVA får du plads til det hele – og overblik i hverdagen.
Produkter: 526
Produkter:526
Skab orden i hjemmet med smart opbevaring
Det er de færreste hjem, der undgår rod – især når småting ikke har deres faste plads. Med de rette opbevaringsmøbler kan du nemt skabe orden og samtidig indrette dig med stil. Hos ILVA finder du både store og små opbevaringsløsninger og smarte opbevaringssystemer, der fungerer i hele hjemmet – uanset om du mangler gulvopbevaring eller opbevaring til væg.
Opbevaring til hele hjemmet – rum for rum
Hvert rum har sine behov – og det samme gælder opbevaringen. Her får du idéer til, hvordan du kan skabe orden med stil, uanset hvor i hjemmet du er:
Køkken:
Hold styr på hverdagens småting med en smal opbevaringsløsning, der udnytter pladsen optimalt. Opbevaringshylder og væghængte hylder eller kasser i åbne reoler er ideelle til alt fra krydderier og skåle til te, olier og andet køkkentilbehør. Det giver både overblik og nem adgang, når du har gang i madlavningen. Har du et mindre køkken kan et lille opbevaringsmøbel, som en mindre reol, være ideel til dig.
Værelset:
Opbevaring på værelset skal både skabe ro og give plads til hverdagen – uanset om det er i soveværelset eller på børneværelset. I soveværelset kan et rummeligt garderobeskab skjule tøj og sengetøj, mens en bænk med skjult opbevaring er perfekt til ekstra puder eller plaider. Væghængte sengeborde eller små opbevaringshylder frigør gulvplads og giver luft omkring sengen.
På børneværelset er fleksible løsninger som kasser og hylder, der kan flyttes eller stables, guld værd, når legen breder sig. Hjørneløsninger og lav modulopbevaring hjælper med at holde gulvet frit og skabe overblik – og gør det nemt for børnene selv at rydde op. Leder du efter smarte opbevaringsløsninger til værelset, er her masser af muligheder, der kombinerer funktion og stil. Med et gennemtænkt opbevaringssystem får du nemt styr på både opbevaring og organisering af alt fra legetøj til tøj.
Stue:
I stuen handler det ofte om at kombinere funktion med æstetik. Skab plads med vitrineskabe til nips eller bøger, opbevaringshylder til dekorationer og væghængte moduler til kunst og pynt. Overvej også opbevaring bag din sofa – det kan være i form af et smalt konsolbord med skuffer eller hylder – perfekt til ting, du gerne vil have tæt på.
Entré:
Entréen sætter tonen for resten af hjemmet – og med den rette opbevaring bliver den både indbydende og funktionel. Giv den et løft med entrémøbler, der ikke fylder. En væghængt knagerække, et skoskab med skjult opbevaring eller et smalt opbevaringsmøbel som en bænk med opbevaringskasser giver dig plads til huer, sko og tasker – uden at det roder.
Spisestue:
Opbevar service, duge og lysestager elegant i en lav skænk eller et væghængt skab. Det er både praktisk og dekorativt – og giver dig plads til at dække op med overskud, når gæsterne melder deres ankomst. Et flot vitrineskab med tallerkner, glas, fade og skåle giver ikke bare overblik – det bidrager også til stemning og sætter et personligt præg på spisestuen.
Kontor:
Når arbejdet flytter hjem, bliver opbevaring en vigtig del af det gode arbejdsmiljø. Brug reoler med både åbne og lukkede sektioner til mapper, bøger og teknik, og tilføj små opbevaringskasser til kabler, skriveredskaber og kontorartikler. Et væghængt opbevaringsmodul over skrivebordet kan frigøre bordplads – og holde ro på tankerne, mens du arbejder.
Find din stil med funktionel opbevaring
Opbevaring behøver ikke kun at være praktisk – det kan også være med til at forme din indretning og give dit hjem et personligt præg. Hos ILVA har vi gjort det nemt at kombinere stil og funktion. Her får du flere bud på, hvordan du kan skabe overblik og ro i hjemmet – på din måde:
Gulvstående opbevaringsmøbler
Klassiske opbevaringsmøbler som skabe, reoler og skænke er stadig nogle af de mest pålidelige løsninger i hjemmet. De kan rumme alt fra elektronik, vaser og dekorationer til tøj og legetøj. Ønsker du fleksibilitet, anbefaler vi dig at vælge møbler med både åbne og lukkede sektioner, så du kan blande synlige favoritter med ting, der helst skal gemmes lidt væk.
Tip: Brug også toppen af en skænk eller kommode til pynteting som bøger, billeder eller planter for et flot udtryk.
Opbevaring til væg
Vil du have mere luft i rummet – og lettere rengøring under møblet? Så er vægopbevaring vejen frem. Et væghængt møbel i entreen til nøgler og vanter, hylder over sofaen med bøger og kunst, eller små vægreoler på børneværelset til de mest brugte legesager – mulighederne er mange.
Modulopbygning – skræddersyet til dit rum
Har du et værelse med skæve vinkler eller en væg, der kunne bruges bedre? Med modulopbygget opbevaring kan du tilpasse løsningen helt til dit rum. Mix høje og lave moduler, lukkede skabe og åbne reoler – og byg dit eget system, der passer præcis til dine behov. Denne mulighed fungerer især godt i større stuer, hvor du vil kombinere praktisk opbevaring med dekorative elementer som kunst eller personlige genstande.
Kasser og kurve – de små helte
De små ting har det med at fylde overraskende meget – og derfor er det guld værd med gode løsninger til at holde dem samlet. Brug kasser og kurve i åbne reoler, under bænke eller på børneværelset til alt fra ledninger til hobbyartikler og legetøj. De er ikke kun praktiske – de giver også din indretning et blødere og mere personligt udtryk.
Kombinationer med personlighed
Det smarte ved ILVAs sortiment er, at du kan mikse og matche på kryds og tværs – og få både funktion og æstetik. Kombinér for eksempel en høj reol med vægopbevaring ved siden af. Eller en opbevaringsreol til sko med en lav bænk ved siden af, til at sidde på i entréen. Brug samme farver eller materiale for et harmonisk udtryk, eller bryd stilen med kontraster for mere personlighed.
Vil du selv sammensætte den perfekte løsning? Så tag et kig på vores Mistral design-selv-reol, hvor du helt fra bunden kan skabe en opbevaringsløsning, der passer til dit hjem. Vælg mellem farver, størrelser, fronter og greb – og skab et udtryk, der er helt dit eget.
Gør drømmen om et organiseret hjem til virkelighed
Vil du gerne i gang med at organisere dine ting lidt bedre? Uanset om det handler om opbevaring til stuen, kontoret eller soveværelset kan du finde det hos ILVA. Vi har både små og store opbevaringsmøbler til dig der leder efter smart opbevaring med stil.
Besøg os i bolighusene og se, hvordan vores opbevaringsløsninger ser ud i virkeligheden – og lad dig inspirere til forskellige kombinationer til dit næste organiseringsprojekt.