FSC-certificerede produkter er din sikkerhed for, at træet i vores produkter er fra ansvarlig skovdrift og/eller andre ansvarlige kilder. I en FSC-certificeret skov vil skovarealet være det samme generation efter generation. Samtidig tages der hensyn til skovens biodiversitet, og sjældne og truede dyrearter beskyttes. FSC sikrer også ordentlige arbejdsvilkår for skovarbejderne og gode relationer til lokalsamfundene.
Dette produkt indeholder synlige eller ikke-synlige FSC-certificerede trækomponenter.
Produktbeskrivelse
3-personers sofa med et moderne, afrundet formsprog og en siddehøjde på 44 cm. Sofaen har et lysegråt betræk i et elegant stof, der hedder Austin. Austin er et fladvævet, helt enkelt og elegant tekstil med en glat overflade, der gør det nemt at vedligeholde. Desuden er det meget slidstærkt over for hverdagens brug. Sofaen har fyld af koldskum med fibervat i både sæder og ryg, hvilket giver en behagelig komfort og god støtte. Sofaens ben er i olieret eg.